|
Charlotte Degel
Jeg er
Charlotte Degel 48 år - uddannet psykoterapeuter fra D.I.G. (Dansk Institut for
Organisk Psykoterapi). Og medlem af Psykoterapeut
Foreningens bestyrelse.
Charlotte Degel er specialiseret i de nære
relationer; Individuelle eller familie-relaterede
problematikker.
Jeg er foruden psykoterapeut uddannet afspændingspædagog
og lærer og har lang erfaring med individuel terapi. Jeg
har fungeret som støtte-pædagog for handicappede elever
og har flere års ansættelse på børnepsykiatrisk afdeling
på Glostrup Amts Sygehus bag mig.
I
min praksis har jeg især beskæftiget mig med
efterfødselsreaktioner og støtte til familier.
Jeg er tilknyttet Gaia-Instituttet.
Jeg er privat-praktiserende psykoterapeut, medlem af
Psykoterapeutforeningen (MPF) og arbejder ud fra det
menneskesyn og de metoder, der er udviklet inden for
Organisk Psykoterapi.
Min faglige viden om psykologiske mekanismer har jeg
bl.a. opnået via min uddannelse på Dansk Institut for
Organisk Psykoterapi. Derudover er jeg uddannet
afspændings-pædagog og lærer. Jeg har arbejdet i
børnepsykiatrien og undervist på højskoler og
daghøjskoler.
Mærk dine egne behov
For at kunne støtte mennesker i en udviklingsproces er
det efter min opfattelse en forudsætning, at jeg har
både lysten og viljen til at yde terapi. En anden vigtig
faktor er, at klient og terapeut, det vil sige du og
jeg, kan “arbejde sammen”. I et terapiforløb hos mig vil
vi arbejde med at lære dig at mærke dine egne behov, så
du bliver bedre til at handle og vælge for dig selv. Min
erfaring er, at det er muligt at ændre på uhensigts-
mæssige reaktionsmønstre. Det kan være en lang proces,
som vi gennemgår i fællesskab, bid for bid. Målet er at
lære dig at rumme og forstå ‘dit indre barn’ og de
følelser og reaktionsmønstre, der er grundlagt helt
tilbage i barndommen.
Det handler om kontakt
Jeg tror på en ligeværdig relation mellem klient og
terapeut og som din terapeut skal jeg kunne rumme og
mærke de følelser, du møder i dig selv, samtidig med at
vi sammen bevarer kontakten til hinanden. Dette er en
væsentlig forskel fra den måde, du sandsynligvis ellers
plejer at blive mødt på, når du viser dit inderste. I
stedet for at føle dig ensom og uden konstruktiv kontakt
til et andet menneske, vil vi sammen tage hånd om at
bibeholde den tætte og nærende kontakt, der er nødvendig
for at være i en udviklingsproces.
|